|
|
Post by Colin Thornewright on Dec 8, 2022 14:26:58 GMT 1
Hans tænder sank end i æblet så skindet brast og det hvide kød knasede sprødt. Den sødmefulde smag fyldte munden og han lukkede øjnene i salig nydelse mens han tyggede. Igen og igen bed han til æblet var et skrog og han kunne smide det over skulderen i en bue hvor det landede i den fjerne skraldespand.
Stearinlysene flakkede i rummet der var sart dekoreret med tæpper, bløde møbler og i midten et nedsunket område med et par trin ned til et blødt underlag og et væld af puder. Selvom strømmen var væk, var der ikke den store forskel i det centrale rum i Hedora-kollektivets hovedhus. Her var rummene åbne og der var altid bløde sofaarrangementer og mulighed for at slå sig løs. Det store køkken var til fri afbenyttelse så længe man ryddede op efter sig selv, og én aften om ugen spiste alle medlemmerne sammen i den store spisesal inden de gik ud i rummene for at give sig hen.
Denne aften var omtrent ligesom de andre aftener. En grammofon stod i hjørnet og knitrede mens musikken flød ud i rummet. Der var taget hul på vin og billig polsk vodka. Stemningen var som altid legende, omfavnende og sensuel. Colin lå tilbagelænet i en chaiselong, den beige kåbe stod åben og afslørede hans brystkasse, de løse bukser hang på hans hofter og de bare fødder var krydset over hinanden mens han tog et hiv af den sammenrullede joint, der gik på omgang af og til. Røgelsespindenes duft blandede sig med gransødmen og steg til vejrs så luften var diset.
Både vinen og røgen dulmede hans krop og alle nerveenderne sitrede behageligt mens rusen tog til og han lo mens han så på et par piger der havde lagt sig sammen nede i hullet blandt puderne. Omverdenens problemer var glemt for en stund, selv ikke vinden der af og til bed lidt i husets tagkonstruktion kunne røre dem i deres lille paradis.
|
|
|
|
Post by Noelle Thornewright on Dec 8, 2022 14:48:46 GMT 1
Hendes nøgne fødder sank ned i de bløde gulvtæpper. Imens at kulden havde bredt sig ubarmhjertigt i resten af London, forblev Hedora’s lokaler behageligt opvarmede af flakkende lys og hede kroppe. Noelle var iført en lyserød silkekåbe, den hang om hendes spinkle silhouette og bølgede efter hende i hendes hårde skridt. Selvom at Hedora’s stemning altid var afslappet og mild, var hun selv en tordensky af vrede og ballade. Marcus havde skældt hende ud, det var sjældent at ser skete, men hun havde, ifølge ham, været uforsigtig blandt kultens medlemmer og mænget sig med de, han tiltalte som ‘pøblen’ bag lukkede døre. Noelle havde kækt svaret igen, sågar rullet med øjnene og trodsigt trampet ud af sin faders gemakker.
“Er du fuld?”, spurgte hun samtidigt med at hun gav sig til at læne sit lange røde hår i et vandfald over Colins ansigt. Hun havde spottet ham fra dørens åbning, og udvalgt ham som aftenens offer. En ære, ifølge hende selv, og nu var det var kun de to, som eksisterede bag det tykke røde hårgardin.. Tynde blege fingre lagde sig på Colins skuldre, samtidigt med at hun lænede sig forover for at trykke ham yderligere ned i den tunge stol, i et forsøg på at etablere sin dominans. “Eller bare høj?”, hun havde set hans pupiller som havde formindsket irisen til en tynd tynd ring.
|
|
|
|
Post by Colin Thornewright on Dec 9, 2022 14:48:57 GMT 1
Selvom Noelle var spinkel af natur, hendes krop præget af de vedvarende sygdomsforløb hun gennemgik, var hendes tilstedeværelse uden fortilfælde. De slanke hænders pres føltes som om de sank igennem hans kropsmasse og ind i hans væsen, som om de smeltede sammen hvor hun rørte ham. Alt lys blegnede som hendes røde hår omgav hans alabaster ansigt, og han så op på hende med et dovent smil og strøg hendes kind med en let finger.
"Du skulle prøve det, du ser ud til at kunne bruge noget afslapning," sagde han og rakte ud efter en vilkårlig flaske fra bordet ved siden af. Alkohol var sært nok ikke en mangelvare, da mange tyede til fremstilling af drikken for at kunne holde verden ud. Kartofler var stadig nemme at dyrke i alle dele af verden, så vodka var nemt at få fat i. Han pressede den ind imellem dem og løftede et øjenbryn af hende.
"Eller tør du ikke?" glimtet i øjet var ikke til at tage fejl af. Han vidste Marcus ville blive rasende hvis han fandt ud af, at Colin lærte sin søster at drikke.
|
|
|
|
Post by Noelle Thornewright on Dec 9, 2022 15:02:34 GMT 1
Blege mælkehvide øjne fulgte flaskens indtog i mellem dem. Faktisk var det mere som et syltetøjsglas, hvilket påtalte dets hjemmelavede indhold. Noelle greb om den noget uforsigtigt og vristede den fri af hans hænder og ud på den anden side af det røde gardin. ''Marcus er vred på mig'', svarede hun sigende, imens hun kort rettede blikket mod døren og så tilbage på hendes 'tvillinge'bror. ''Jeg gav ham fingeren, så han kommer nok og henter mig snart'', blikket var trodsigt, og smilet var kækt. Det var ikke ofte at hun lavede synlige ulykker men når hun gjorde tog hun glædeligt andre med i faldet. Hun drog glasset til sig og tog en hurtig slurk. Væsken var skarp og bitter, og hun fortrød at hun ikke havde bedt om noget med hindbær eller blommer i. Hun rettede sig op og hostede ind i sit ærme for at kompensere for den skarpe smag. ''Og nu har du 'tvunget' mig til at drikke, så du er mindst ligeså f'cked som mig. Skal vi skride?'', hendes stemme var rå og hæs efter den hårde drik, men hun tog alligevel endnu en slurk inden hun tog hans hånd i sin og gav sig til at trække i ham.
|
|
|
|
Post by Colin Thornewright on Dec 9, 2022 15:25:15 GMT 1
Colin grinede smørret og lod sig hive med op af hendes ihærdige trækkeri.
"Hvor skal vi hen?" spurgte han da han rejste sig op. Det susede for ørerne mens blodet brusede i kroppen og hjertet skulle pumpe lidt hårdere for at komme rundt i hele kroppen. Alkohol og hash var ikke den bedste kombination, men han var alligevel nogenlunde i stand til at holde den værste del af rusen på afstand. Han havde lært det over lang tid og forstod hvornår han skulle holde inde med at drikke eller ryge. Man lærte af erfaring, både blackouts og andre ting.
Rummets stemning og lyde var rare og behagelige, en slags erotisk ambience der spredte sig omkring dem i det blide skær fra de flakkende stearinlys og de bølgende gardiner og tæpper mellem de dørløse døråbninger. Han så rundt. Egentlig ville han ikke væk men hvis Noelle var ude på ulykker var det bedre at de begge to faldt i og fik skældud fremfor at det kun gik ud over hende.
"Hvorfor er far vred på dig?" spurgte han mens han fulgte hende med langsomme, lidt stive skridt igennem rummet.
|
|
|
|
Post by Noelle Thornewright on Dec 9, 2022 15:38:38 GMT 1
Noelle måtte gribe hans skuldre idet han rejste sig fra stolen. Hun var bange for at han skulle falde med alt det svejeri, eller nærmere, hun var bange for at han skulle drage mere opmærksomhed end godt var. Colins dovne skridt irriterede hende, han så ud som en zombie uden livsmål og hun viklede en arm omkring hans midte for at hjælpe ham med at gå bare lidt hurtigere. ''Jeg rev håret af Colbert drengen, skalperede ham. Han overlevede, og nu kræver hans forældre en erstatning. Jeg har sagt at det bare er fordi han kunne lide det, men du kender Marcus'', hun fnøs, og Noelle nægtede at kalde Marcus for far når han var urimelig. ''Shit'', hviskede hun, da hun hørte den velkendte knirkende 'hemmelige' dør i tapetet. Hun trak Colin med ind bag et af de store tunge røde gardiner, og trykkede sig mod ham så at de kunne flade ud mod væggen. ''Hold kæft eller jeg skalpere dig'', hvislede hun ondskabsfuldt som hun slog sin hånd over Colins næse og mund, ligeglad med om han kunne få vejret eller ej.
|
|
|
|
Post by Colin Thornewright on Dec 9, 2022 15:47:56 GMT 1
Hvorfor Noelle hev dem om bag et af de tungeste gardiner var Colin ikke helt sikker på. Det var ikke fordi at det skjulte dem synderligt godt, men for de personer der var i rummet kunne det bare ligne to elskende der gemte sig, sky for at vise deres lidenskabelighed for de andre. Det var også ok i Hedora, ikke altid at være så exhibitionistisk anlagt som alle de andre.
De stod klemt helt sammen mens døren gled fra og en velkendt stemme hilste på de hengivne kultmedlemmer, der var i færd med at dyrke kultens ypperste kerneværdier. Colin så ned på Noelle. Deres kroppe var mast imod hinanden og han fornemmede hendes slanke krop og det lille brystparti imod sig. Han gjorde store øjne ad hende mens de ventede på at deres far forsvandt ud af den store lidenskabssal. Langsomt fortog fodslagene sig. Colins slørede blik veg ikke fra Noelles ansigt og han strøg hendes kind blidt.
"Du ved skalpering var sidste måneds straf for overtrædelser, søde," sagde han opgivende. "Denne måned er det at få klippet en finger af. Hvorfor gjorde du det?" han købte ikke hendes forklaring på at Colbert-drengen havde nydt at få skåret sin hovedbund af.
|
|
|
|
Post by Noelle Thornewright on Dec 9, 2022 16:02:57 GMT 1
Noelle lod sit åndedræt komme ud med længere mellemrum i håb om ikke at blive hørt. Hun var temmelig sikker på, at selv hvis de havde været igang med kultens helligste aktivitet, havde det ikke stoppet Marcus fra at rive dem fra hinanden for at give endnu en opsang. Derfor svarede hun hans store øjne, med et smalt advarende blik. Da de tunge skridt aftog, lod hun sin hånd falde til hans skulder, og sukkede opgivende. ''Vil du have at jeg klipper en finger af dig?'', spurgte hun sammenbidt over hans dårlige opsang. Udenfor vibrerede nydelsesfulde suk og støn i takt med at flere syntes at komme ind i salen. Hun drog gardinet til side for at kigge ud, inden hun gav sig til at trække Colin med sig på ny. ''Jeg kunne godt lide hans hår'', svarede Noelle så, som hun gav sig til at føre Colin bort mod de indre huler, der hvor grænseoverskridende gerninger og hårde møder blev afholdt. Her var der rum i rent beton såvel som puderum af forskellige slags. ''Og jeg vil have det med mig'', svaret var enkelt, og hun behøvede ikke at forklare ham at hun ville høre det våde 'svup' når huden separeredes fra skallen igen. ''Kom så, du er så langsom'', hun trak ham ind i et puderum og skubbede den tunge dør i med alt sin kraft.
|
|
|
|
Post by Colin Thornewright on Dec 9, 2022 16:12:45 GMT 1
Colin tænkte sig lidt om mens de forsvandt ind i husets indre og ind i et puderum.
"Hvorfor skulle du have det med dig?" spurgte han undrende men lod sig alligevel hive med ind i puderummet. Det var et af de mere fyldige. Der blev gjort rent mindst én gang om dagen. Det var meget smart, for det var med til at hjælpe på at folk havde arbejde, når kultenes hovedkvarterer skulle rengøres eller holdes ved lige i form af renovation. På den måde hjalp kultene også det skrøbelige samfund med at overleve.
"Jeg troede Colbert-familien var tilhængere," mumlede han lidt fraværende selvom rusen var begyndt at forstumme i kroppen. Han så på hende med et lille smil da døren klikkede i bag dem og lampen udenfor døren registrerede at rummet var optaget, så ingen kom ind.
|
|
|
|
Post by Noelle Thornewright on Dec 9, 2022 16:21:22 GMT 1
''Er du dum?'', spurgte hun med afsky i stemmen. ''Det er pænt, og det vil være pænt i min vindueskarm. Men nu har Marcus taget det''. Noelle puffede Colin i ryggen som for at skubbe ham ned i pudehavet. Selv gled hun yndefuldt i mellem de mange tunge puder og gav sig til at indfinde sig, så at det ville være let at synke yderligere ned skulle Marcus nu få for sig at tjekke disse rum. ''Det er de vel også, jeg tror bare ikke at de havde regnet med at kult-daddy's pæne datter skulle skalpere deres stakkels lille dreng'', hun vrængede de sidste ord i afsky inden at hun fandt en pakke cigaretter frem fra sin inderlomme. Heldigvis havde Marcus ikke kropsvisiteret hende efter at hun havde givet ham den våde hårklynge. ''Desuden siger Marcus at de er en del af pøblen'', med disse ord stak hun en cigaret mellem de blege læber og rakte pakken til sin bror. ''Jeg burde have slået ham ihjel, men det er ikke rigtig min stil''.
|
|
|
|
Post by Colin Thornewright on Dec 9, 2022 18:18:46 GMT 1
Nej, det er jo min stil, tænkte Colin med et lille skævt smil i mundvigen mens han tog imod cigaretpakken, fiskede et kistesøm ud og satte mellem læberne for at tænde den inden han kastede den over på en bunke puder ved siden af dem. Han trak hende lidt nærmere ved hendes slanke liv og grinede.
"Hvad havde han gjort siden han fortjente kult-daddy's pæne datters skalpering? Legede han for meget med Eriks knægt?" spurgte han med et drilsk glimt i øjet. Han vidste hvilke knapper han skulle trykke på for at antænde Noelles sprudlende glød og han elskede når det skete. Det gav ham sommerfugle i maven når han så hende ophidset og oprevet på samme tid. Osbert og Erik var hendes svage punkter trods alt, og han vidste præcis hvilke ord han skulle bruge for at sætte skub i hendes temperament. Det var dér han elskede hende mest.
|
|
|
|
Post by Noelle Thornewright on Dec 9, 2022 18:35:43 GMT 1
Som forventet, steg rødmen af arrigskab over at få sin integritet indvaderet, op i Noelles kinder. ''Nej'', svarede hun skarpt og satte en hånd mod Colins skulder for at skubbe sig bort fra hans favn. ''Han havde pænt hår'', ordene var insisterende og hun kæmpede imod lysten til at trykke cigarrents brændende ende mod hans alabasterhud. ''Desuden er Osbert en tumpe, jeg er da ligeglad med hvem han mænger sig med'', det var løgn og de vidste det begge to. Noelle havde brugt det seneste år på at komme så nær Osbert som muligt, for at komme nærmere Erik hvilket var hendes endegyldige mål. Hendes tanker gled til en skraber hun havde samlet op i hans hjem, den lå under hendes pude og servietterne havde hun lagt i den lille lyserøde spilledåse under hendes seng. Hun havde lyst til at løbe sine fingre over selvsamme blad som havde skåret ham tidligere den dag. Noelle tog en dyb indånding for at slappe af, og tog endeligt et sug af sin cigaret. ''Men har du set Osbert i dag? Eller tror du at han sidder fast i Antebellum?''.
|
|
|
|
Post by Colin Thornewright on Dec 9, 2022 20:08:19 GMT 1
Colin grinede stadig. Han kunne se gløden i Noelles øjne stadig funkle under forsøget på at dreje samtalen væk fra emnet.
"Osbert? Njah, jeg tror han var her tidligere?? Jeg kan ikke huske det, men han forsvandt vist nok væk med Anna, du ved, hende dér dullen fra Camden," svarede han og ventede på at se hendes ansigts reaktion på hans nyheder. Røgen skar og kradsede i næsen. Den var ikke ligesom duften af en joint, jordet og som fra en nåleskov i Norge. "Hvorfor? Jeg troede Osbert var en tumpe du var ligeglad med?" Hans læber splittedes i et flabet smil inden han hev hende tættere på. Nu havde hun skubbet ham ind i puderummet, så skulle hun ikke forsøge at slippe væk fra ham. Hun var god til at komme ud af hans greb, men i aften ville han ikke lade hende slippe så nemt.
|
|
|
|
Post by Noelle Thornewright on Dec 10, 2022 11:50:06 GMT 1
Anna, navnet fik hendes næsebor til at vibrere. ''Luder'', svarede hun briskt, et af de mest profane ord man kunne ytre i en kult som mildest talt handlede om fri leg. Hvor længe skulle der gå før at folk forstod at Osbert tilhørte hende? Før at de forstod at de som legede med ham vil få fingrene i klemme? Noelles øjne smalnede til, samtidig med at hun følte Colins lange fingre grådigt svøbe om hendes liv og hofter. ''Osbert er vores kød og blod, han bør ikke mænge sig med pøblen'', det var måske de mest slagkraftige Marcus-ord hun kunne komme på, inden hun lod sin krop blive afslappet og mat så at den lettere kunne forme sig under Colins berøringer. ''Er du sulten?'', spurgte hun drillende, men med et hvis bid ved hvert ord. Hun havde hevet ham herind for at gemme sig og klage, ikke for at lege.
|
|
|
|
Post by Colin Thornewright on Dec 10, 2022 18:34:15 GMT 1
Et skarpt fnys forlod hans næsebor og han tappede asken af cigaretten i askebægret der lige akkurat var i rækkevidde fra dem på en lille bakke i midten af pudevældet.
"Og alligevel er du ude og føjte med de selvsamme mennesker?" sagde han med et grin og blinkede drilsk til hende. Han lod cigaretten ligge i askebægret og sank ned ved siden af hende. Sult var et godt ord at bruge. Man stillede sin tørst med hinanden. Man drak af nydelsens flod og blev tilfredsstillet gennem kødets lyst. Det var som måltider, så man ikke behøvede andet end at drikke absinth dagen lang og spise sparsomt.
Han placerede et fast kys på hendes pande, et broderligt mærke mellem dem begge, selvom deres forbindelse var væsentligt anderledes end de fleste normale tvillingebørns.
"Nej, du ved bare jeg har svært ved at holde fingrene for mig selv," svarede han kækt. "Du kender mig, det er noget jeg har arvet fra far."
|
|
